Jeg drømte i nat en underlig drøm, som drømme så ofte er. Jeg drømte, at der på en øde mark lidt uden for Hammel, på landevejen mod Hinnerup, stod et kæmpe stort mexicansk flag og vajede majestætisk i den jyske vind. Senere, da jeg var hjemme, så jeg en annonce på spansk i Bilka-avisen. Det var en mexicansk dame, fra en gård ude ved flaget, der reklamerede for et kuld hundehvalpe. Nogle sagde til mig, at det tilbud så ud for at være for godt til at være sandt! En veninde var ret interesseret og jeg indvilligede i at tage med og forhandle. Ude under flaget, og nær ved Hammel, var det hele noget værre rod. Damens mand var åndssvag og hundene bidske. De havde omringet en lille gruppe får, og gøede dem lige ind i ulden. Men lyden var ikke en gøen. Den var en underlig gnækkende lyd, og jeg så pludselig at den stammede fra en lille forsamling rosa fårekyllinger på en hegnspæl. De havde en form for gæller, der åbnede og lukkede, og kommunikerede på denne vis mod øst.
Der er en måned til jeg skal hjem til Danmark og nu begynder drømmene måske at gå i den retning. Stadig dejligt mexicansk syre-inspirerede, dog. Jeg havde tænkt at skrive mere blog dette forår, for der er selvfølgelig masser at skrive om. Men det er nok hverdagen og hjemmefølelsen, der har sat ind, og den manglende fornemmelse af at være langt væk hjemmefra, og at alt er nyt og beskrivværdigt. Se, jeg frygtede dette ville hænde, og forsøgte i februar at afværge det ved at lancere en opdateret og lidt frisk blog. Et incitament til at poste nye ord. Det blev jo en komplet fiasko.
Jeg har haft lyst til at skrive om mine to ruter på vej til skolen om morgenen, om landets brutale narkokriminalitet, der dagligt fylder avisspalterne, om mit endelige gennembrud hvad angår lytning til spansksproget musik og brug af konjunktiv (indtraf samtidigt), om den seneste udflugt i påskeferien nordpå til La Huasteca og Tamaulipas, min Mexico City slentren og fortsatte fascination, ordet güero, sælgere på gader og stræder og i metroen, samt så meget andet. Det er ikke sikkert jeg får det skrevet. Men måske. Nu er det nævnt og ikke glemt.
Kærlig hilsen Kristian
ps. Indlægget Las Canchas er opdateret med videoen Los Olvidados fra vort holds sidste kamp, som vi også tabte.
pps. Naturfoto og haiku fra rejsen til Tamaulipas: Slange er død på grusvej, bider i sig selv, en hveps sidder i såret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar