Kaere allesammen
Jeg skrev en faellesmail fra Flores, da vi just var kommet til landet
Guatemala, for snart en maaned siden, og nu, hvor jeg er paa det yderste nip
til at forlade landet Guatemala igen, maa det vaere tid til en opdaterende
rapport fra landet Guatemala.
Landet Guatemala er 109.000 km2.
Det talte sprog er spansk, foruden mere end 20 forskellige Maya sprog.
Mayaerne udgoer mere end 60 procent af befolkningen paa 12 mio.
Lamdet Guatemalas hovedstad er byen Guatemala.
Nok om facts. I Flores skiltes jeg med familien, efter et par dage uden de
helt store begivenheder. Susanne fik lidt maveproblemas, og det udsatte deres
rejse med en enkelt dag. Det var sgu lidt vemodigt at sige farvel paa Hotel
Mirador del Lagos tagterrasse den morgen klokken 5, for vi havde haft fire
fuldstaendigt forrygende rejseuger sammen. Spaendende var det samtidigt, for
nu gik starten jo til min egen rejse.
Jeg lagde ud med at begive mig ind i junglen. En 6-dages trekkingtur til det
fjerne Maya-ruinkompleks El Mirador. Med 3 rare rejsende og en gammel gut som
guide, foruden 3 muldyr og deres passer, fik vi en glimrende tur. Haard, men
god. Foerste dag 20 km., naeste dag 40 km. Saa en dag ved El Mirador. Det
skulle vaere den aeldste og maaske stoerste Maya-by bygget nogensinde. I
modsaetning til Tikal var der endnu ikke arbejdet saa meget paa stedet. Kun
toppene var ryddet for traeer, ellers havde junglet fortsat sit faste greb om
de gamle sten. Men interessant var det at se, hvordan saadanne pyramider
nogenlunde tager sig ud naar de bliver opdaget. Om 30 aar vender jeg
tilbage,og saa vil jeg tro der staar et nyt Tikal, flot og turistet. 40 + 20
km tilbage paa to dage, og saa var det jungle nok for denne gang. Vi sov i
haengekoejer, men ikke godt. Min manglende sovepose gjorde, at jeg nat paa nat
ihaerdigt forsoegte at arrangere mig med to lagner, hvilket nat paa nat viste
sig stort set umuligt.
Naeste stop blev i Guatemalas naeststoerste by, Xela, eller dens fulde navn,
Quetzaltenango.
Planen var en uges sprogskoleophold eller to. Jeg havde baade laest og hoert
godt om skolen Proyecto Linguistico Quetzalteco de Español, hvorfor jeg paa
forhaand havde forsoegt at reservere en plads, hvilket ikke lykkedes idet alt
var udsolgt. I xela slog jeg imidlertid et smut forbi,og soerme om de ikke
havde faaet en afbestilling. Det var jeg glad for,forjeg fik to rigtig, rigtig
gode uger. 2 uger med 5 timers daglig undervisning, een-til-een med en
Guatemalteker. Udbytterigt, interessant. Desuden gav det meget at bo ved en
lokal familie. To uger ved familien Rosa Barriossom gik let og smertefrit. De
var alle rare, om end jeg aldrigkomtil at foele mig som familiens soen. Et
indblik i middelklassen. Laerte at spise aeg og frijoles (boennemos) til
morgenmad, hvilket jeg overraskende nok ikke rigtig blev traet af. Mit held er
maaske, at jeg tror Tortillas er ved at blive min livret - simpelthen
fantastisk tilbehoer. Der er dage hvor der glider 15-20 stk ned.
"Fritiden" gik med ture, konferencer, fodbold og andet socialt samvaer med de
mange andre unge studerende. Bl.a paa stamdiskoteket CocoLoco, hvor en herlig
blanding af bordtennisbord, 3 poolborde, storskaerm med fodbold eller American
Pie 2, og et dansegulv hvor der hovedsageligt blev spilletop til vrikkende
salsa, krydret med enkelte internationale indslag a la Grease - starring den
brovtne dj som John T., udgjorde gode aftener. Jeg gik paa det naermeste i
choktilstand da jeg foerst kom paa skolen, idet intet mindre end 22 andre
danskere ogsaa gik der. En del af forklaringen: En grupe paa 17 fra MS/Testrup
Hoejskole. Alle meget flinke, om end detkunne foeles lidt for dansk. Heldigvis
mange andre, as well.
Xela en dejlig by i et dejligt omraade. I meget hoej grad praeget af Maya
befolkningen, hvor isaer kvinderne ideres farvestraalende dragte er synlige,
gaaende paa landevejende eller ned ad de smaa landsbyers gader med stoerre
stofindbundne bundter balancerende paa hovedet (Man har set det mange gange
foer, men jeg bliver nu lige imponeret hver gnag det sker for oejnene af
mig...). Herligt at byen ikke var overrendt med turister. Forholdsvis mange
studerende, men ikke flere end at jeg fik en god fornemmelse af at det var et
stykke rigtigt Guatemala.
Aktiviteter udenfor undervisningen inkluderede for mig, med andre og alene:
Besoeg ved varme, vulkanske bade, flere gange. Naertliggende landsby med
fantastisk, farvestraalende kirke. Besoeg paa byens store kirkegaard, besoeg
paa det kitschede, men herlige Casa de las Culturas. Heldagstur til
stillehavskysten, dejlig sol og sommer.
En detalje trak ned i den samlede stjernetildeling: Naetterne var kolde. Ned
til minus 5 i uopvarmede huse. Men solen gjorde dagene dejlige.
Jeg tog fra byen soendag, med stor rejselyst og klart forfriskede og
forbedrede spanskkundskaber. Jeg tog fra byen med Simon, en svensker, og vi
tog 2 timer oestpaa, til Panajachel ved Lago Atitlan. Jeg er ikke i tvivl om,
at jeg, set i lyset af alle de soer jeg har set i mit liv, vil kaare Lago
Atitlan som den ubetinget smukkeste. Smuk er netop hvad den er, samt fx
betagende, fascinerende, dyb, moerk, dramatisk, storslaaet, melankolsk,
koelig, spejlblank, boelget, vulkanomringet.
Anden nat vil jeg sent glemme. Paa Hotel La Casa del Mundo, bygget direkte paa
en af klippesiderne, saa det naesten hang over vandet, udgjorde perfekte
betingelser for naturnydelsen.
3. nat i byen San Pedro, og morgenen efter besteg vi, Simon, en guide, en dum
hund der troede den kunne faa mad, og jeg, Volcan san Pedro. Fra byen i 1600 m
til vulkanens kraterkant i 3020 meter. Udsigt til vulkanen ved Xela, samt
oestpaa til vulkanen ved Antigua, foruden de to stoerre vulkaner ved soeen.
Dejlig tur. Sjov nedtur. Vi loeb, 1200 meter nedad paa 40 minutter. Jeg har
stadig oemme ben her 5 dage senere.
Videre med mig. Simon havde andre planer. Tog til Chichicastenango, og
oplevede det kaempestore marked der. Flotte produkter, men for mange turister
var blevet tiltrukket af det aegte indinanermarked, og efter et par timer fik
jeg for meget af saelgere der tilboed mig bien precios...
Ad en besvaerlig rute, to doegn til Coban og til Lanquin, hvor jeg boede paa
det laekre El Retiro Lodge. Det havde ikke meget med guatemala at goere.
Internationalt ejet, engelsktalende personale og lutter udenlandske gaester,
men smukt var det, og en glimrende vegerestaurant samt en velassorteret bar
gjorde det meget let at faa dagene til at flyve afsted. Men aktivitet var der
nu ogsaa:
En dagstur til Semuc Champey, hvor en stoerre flod kommer ned igennem groenne
bjerge, for saa med et at forsvinde under jorden. 300 meter senere kommerden
saa frem igen. Denne naturlige stenbro er overrislet med vand fra en kilde,
som skaber bassiner af klart, turkis-groent vand, adskilt af vindre vandfald.
Forrygende.
Senere en af de helt store oplevelser. Paa huleindflugt. Ved indgangen fik vi
taendt et stearinlys, og begav os saa ind i de moerke, sorte
drypstensomgivelser. Til tider kunne man gaa gennem det koelige vand, til
tider skulle der svoemmes med lyset i den ene haand holdt over vandet.
Flagermus gjorde det uhyggelige scenarie perfekt, og udfordringerne blev skabt
af klatring opad glatte klipevaegge og op gennem et vandfald. Hvad jeg vil
betegne som en susende sugende oplevelse. En vaad, vild, velsignet dag.
Og det var saamaend i forgaars. I gaar en slapperdag, afbrudt af en halv times
flyden nedad en flod i oppustede daekslanger. I dag en rejsedag, fra Lanquin
til Coban hvor jeg hentede mit pas, som jeg, ups, havde glemt i en bank, og
fra Coban til byen Guatemala. I morgen mod El Salvador, hvor jeg den 10.
februar moedes med Nanna i lufthavnen.
Det har vaeret fedt at proeve at rejse alene. Man moeder uundgaaeligt en hel
masse dejlige mennesker. Og hvor er der egentlig mange der rejser alene.
Samtidigt glaeder jeg mig til at faa selskab af en jeg kender, og kan dele
oplevelserne med. Hvor er det godt at mennesket kan omstille sig saa let, og
faa forskellige, gode oplevelser paa forskellige maader.
Guatemala er et herligt land. Jeg har stadig en masse til gode her, umuligt at
naa alt paa en maaned.
Mennesker man moeder paa gaden,og spoerger om vej, foelger naermest een til
doeren.
Man siger tak for mad til alle paa restauranten naar man rejser sig, og der
bliver svaret venligt igen.
Man siger godmorgen naar man stiger paa en soevnig bus kl. 5 om morgenen, og
der bliver mumlet dejligt fra alle saeder.
Man sidder gerne paa skoedet af hinanden i lokalbusserne, man klemmer altid
tre ind paa et to-personers saede. Man klemmer gerne 20 ind i en 12 personers
minibus.
Mennesker er fattige, men har overskud til at hilse, og viser ingen tegn paa
bitterhed over at se hvilken velstandsforskel der er mellem mig og dem.
Dette bliver de sidste ord for denne gang.
Der kommer vel nye beretninger fra El Salvador og Honduras.
Godt valg!
Kaerligst Kristian
