Ah hva'?! Blir ordet NICE / nice lige brugt liiidt rigeligt i DANmark, hvor man mest taler DANsk, eller hva'? Bliver man ikke nogenlunde ekstra træt på vej hjem i bussen når ellers søde OG rare teenagere for gud ved hvilken gang, måske hundredesyttende, siger nice, herrenice, rigtignice eller ligefrem orn'lig nice? Bliver man ikke ekstra ekstra livstræt når man hører sin egen fattige mund sige nice? Ah hva', det var da ligegodt lidt for meget med det der engelske, for fuck, jesus christ og WTF! - eller var det FTW?
Når man sådan kan gå og savne gode gamle danske udtryk som bare lejlighedsvis substitut for de engelske, så er det måske dumt at rejse til Mexico. Altså, der er ikke så mange gode danske udtryk. Der er til gengæld mange gode mexicanske udtryk, og ekstremt meget mexicansk slang, som ikke er at finde i de castillansk-spanske ordbøger. Der er også engelsk, for indflydelsen fra gringoerne er uundgåelig og meget stor. En del importord får lige et spansk twist, så det hedder computador, hamburguesa og chokomilk, og engelske ord får i hvert fald altid et spansk los over udtalen, hvilket jeg som skraldespansktalende ikke kan tillade mig at hovere over, men søreme godt more mig over: hardcórre, Rrambo, Púnk eller Jeemes Bund.
Forleden lavede jeg et interview med en danserinde (Uhlala) som led i et kursus i journalistik. Jeg diktafonerede det. Vi snakkede om balkanmusik og hun fortalte om mexicaneres forskellige grunde til at holde af balkanmusik. En af de nævnte grunde var at musikken simpelthen er god, eller sagt på pærespansk: Una música muy nice. Interviewet fortsatte ufortrødent-uanfægtet, men under den langsommelige transkription måtte jeg smile og høre det igen og jeg smilte igen og hørte det igen. For dér var det gamle, irriterende ny-danske ord, som ellers på herlig vis var forsvundet ud af mit ordforråd og ud af min hele, daglige ordsfære. Men hvad var nu det? Det lød slet ikke dumt, og jeg blev ikke irriteret over at høre det, bare glad. Klassisk nostalgi, hjemve eller hvad? Næ, nærmere ungdom, energi, hip kreativitet og berigelse af sproget. Det bruges nærmest ikke på spansk, og jeg havde ikke hørt det før i Mexico, og således var det gamle ord igen nyt, friskt og smart i mine ører, foruden naturligvis at indeholde en række gode konnotationer for mig som engelsktalende dansker. Altså, her sidder en ung kvinde og taler fornuftigt om musik og fremmed kultur og så siger hun nice som en dansk teenager i en bus.
Danserinden Rromni.
Det er det formidable ved at høre, lære og være i et andet sprog hver dag, som det er det formidable ved at være i en anden kultur, et andet land; at man får et nyt syn på sit eget. At man værdsætter ord og ordsprog og lyde på ny og på en ny måde. At man ligefrem kan nyde at høre ordet nice...
Som jeg nød det for nyligt, da jeg lærte et nyt udtryk at kende. Man bruger det, når nogen efter en rum tids forklaring endelig fatter det (Jeg betvivler det kraftigt, men udtrykket kunne være brugt om undertegnede i den pågældende situation...). Hvorom alting er, udtrykket er (her hypotetisk formuleret som et spørgsmål): Yá te cayó el veinte? Cayó er præteritum af caer = falde og veinte = tyve, eller en tyve-øre, og udtrykket stammer fra mønttelefonbrug, hvor forbindelsen opnås når tyveøren falder. Er tyveren faldet? Eller på dansk: Så faldt tiøren! Det er da - hm - nice!
Jeg er personligt faldet over disse en - to hjemmesider, og på nummer to søgte jeg også og fandt opslag nummer tre, som just efter at have skrevet ovenstående i den grad slog benene væk under mig. Første parentes: "oftest skrevet najs, nejs"! Eksempler fra 1915, 1919 mv.! For pokker, det er nogle gange overraskende det sprog, og hvor er det - hm - hm - herligt!
Men spørg mig lige hvordan jeg har det!
Hvordan har du det, Broder Kristian?
"Brilliudmærket! Her er jeg hængt godt op til Tørring. Her kan jeg sprælle med Benene som et Par Underbukser på en Tøjsnor. Det er Najst!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar