Snart hveranden mexicaner over 25 har jo været i USA en årrække. Det må være konklusionen, for jeg mener, så mange ikke-studerende mexicanere har jeg jo heller ikke snakket med, og læs nu her:
Der var en yngre dame i bussen til Amecameca. Hun var mormon og havde studeret i Salt Lake City på et stipendium. Dog havde hun ikke haft penge til at besøge nogen andre steder i USA, selv om hun gerne ville. Nu arbejdede hun med bogholderi i Mexico City, 6 dage om ugen, 9-12 timer pr dag. Om lørdagen tog hun bussen hjem til sine forældre i Ameca.
På vulkanen var der den store jeep fuld af fnisende piger på 16. Men chaufføren var 27 og havde boet 9 år i USA, arbejdet og sådan.
På vej ned fra selvsamme bjerg samlede en flink, ældre mand mig op i sin nærmest endnu ældre pick-up, der skrattede og raslede og rumlede afsted nedad bjerget. Langsomt, for som manden sagde: Jeg er ikke så god til at køre bil, så jeg kører langsomt. Langsomt men sikkert. Han havde været alkoholiker i mange år. "Tidligere, meget alkohol, mange øl". Nu var han selv medlem af, og på vej til at hente en gruppe efter et møde i Anonyme Alkoholikere. Det var i øvrigt samme gruppe, der i fællesskab havde investeret i trucken. Også denne hombre havde arbejdet i USA. Ca. 9 år, af flere omgange. I New Jersey. Han havde kun lært lidt engelsk, for han havde aldrig regnet med at blive der. Det var under det sidste ophold at hans arbejdsgiver havde forlangt at han lærte engelsk, så han havde været på skolebænken et år, og været glad for det. Men han kunne ikke så meget, sagde han.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar