I dag har jeg vandret og vandret, bevæget mig mange kilometer, i søgen og higen efter produkter at bruge mine penge på. Dog, først, i morges, en løbe-gå-tur rundt på Ciudad Universitarias område, måske 6 kilometer, det er kæmpestort. Jeg skulle dels skide og dels var der en masse ting jeg gerne ville se hele tiden, hvorfor det ikke blev nogen særlig energisk løbetur. Men jeg fandt dels ud af hvor Ciencias Politicas y Sociales, hvorunder Ciencias de Communicación hører, ligger, og jeg fandt ud af, at der inde på Uni-området er et stort vild-natur-område, sådan Amager Fælled - agtigt, bare uden stier, så dét er jo nærmest helt hjemligt, og inde på det område (for der var nemlig en enkelt sti ind) da var der den såkaldte Espacio Escultorico. Jeg savner fortsat viden om hvorfor den er der og hvad den symboliserer, men den var der og den var egentlig ret sej, på sådan en monumental beton-kommunistisk-moument manér - en stor rund fordybning i jorden, 35 meter i diameter, hvori den bare lava-klippegrund bruste frem, omgivet af måske 24 skrå betonstøtter. Meget råt og enkelt og det betyder sikkert noget bestemt, men det behøver det nu ikke for at give mening, for det lå bare dér, midt i vildmarken, midt i byen, og enhver kan hurtigt få sådan et sted til at giver mening for sig. (note, 6. august: jeg har netop læst at Espacio Escultórico er 120 meter i diameter og består af 64 stenpiller, so much for øjemål og førstehåndsindtryk...)
Men så senere vandrede jeg og vandrede jeg, og det var fint, omend omgivelserne ikke til enhver tid var decideret skønne. Mandagstrafikken var intens og jeg har slugt min portion gas i dag. Mexico City virker nu på den front ikke meget værre end så mange andre storbyer, og hvis man går op og ned ad Langebro og HCA-boulevarden, så indånder man da også sin portion.
Alt er til salg her og alt handler om penge. I dag har jeg set en ung kvinde med et barn i en sele på mave, der stod i et lyskryds og gudhjælpemig jonglerede mens bilerne holdt for rødt. Jeg ved ikke om hun fik mange penge ud af det, og følgende tanke-spørgsmål er ubehageligt, uagtet det korrekte svar: Havde hun det barn på maven fordi hun ikke havde nogen steder at anbringe det eller af taktiske årsager, fordi det gav flere penge?
Og penge og konsumerisme har det således også handlet om for mig i dag, da jeg som den forbrugs- og luksusvante rige vesterlænding jeg jo er, desværre føler et vist behov for at have forskellige materielle genstande. Et overdrev er det vel ikke, men i disse omgivelser føles dagens indkøb overvældende. Jeg har investeret i følgende i dag:
Tandpasta
Sæbe
Et Ur
Lille håndklæde til toilettet
Et større håndklæde til badet
En kop kaffe
En Mirinda
To Tacos
Tape
En avis
Strømper
Underbukser
Cykelpumpe
Cykellygter
Cykelhjelm
Cykellås
Cykel
Sim-kort til mobiltelefonen
Cyklen er den billigste model jeg kunne finde, og jeg har allerede fortrudt ikke at have købt en dyrere. Hos en specialiseret cykelhandler fik jeg tilbudt en brugt cykel med et godt stel og gode dele fra en anden cykel for 4000 pesos, men hos den billige mexicanske kæde Benotto betalte jeg i stedet 1800 for noget værre skrammel. Det gode er at den ser meget sej ud, og at det er den type mange mexicanere har, hvis de har en cykel, så jeg er nede med folket. Det er også godt at det ikke gør så meget hvis den bliver stjålet. 720 kroner har den kostet. Det dårlige er, at kæden allerede springer på tandhjulene, at den er ret lille i stellet, at den er af stål og plastic, at den helt sikkert ikke holder et halvt år og at jeg ikke gider tage den med nogen steder hen i Mexico på tur (som jeg ellers havde overvejet).
Således, en del pesos fattigere, er jeg ved at have gjort de nødvendige indkøb jeg synes jeg har haft behov for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar