Dagbog - femte august

I dag, første skoledag på UNAM.

Men ikke en ægte første skoledag. Et præsentationsmøde for alle de udenlandske studerende på universitetet. Vi er omtrent 150, der starter nu. Der er 300.000 studerede på UNAM. Størstedelen af de udenlandske er fra Spanien eller andre latinamerikanske lande. Det er ikke en overdrivelse at sige at mellemblond kommune- og leverpostejsfarvet hår skiller sig ud.

Vi blev præsenteret for de forskellige afdelinger, fire professorer bød yderst formelt velkommen, den ene fortalte om muligheden for sprog- og kulturkurser på CEPE, Centro de Enseñanza Para Extranjeros, og viste bl.a. billeder af byens turistattraktioner. Man fornemmede en markant stolthed over dette universitet. Latinamerikas bedste, Verdens bedste - det blev der sagt. De gav den nok en ekstra tand her over for de udefrakommende studerende, og præsentationskartonmappen var da også yderst flot.

Vi så en lang og kedelig film om UNAM. Bagefter var der lidt mad og minglen. En spansk pige spurgte om jeg var fra Danmark, og ja, og hun kunne lidt dansk, og om vi skulle lave en tandem. Det lød frækt, synes jeg, men det viste sig at være et udtryk for intersproglig udveksling, hun havde brugt. Jeg sagde ja alligevel og gav hende fluks min mail.

Bagefter cyklede jeg lidt rundt på min kattecykel (det hedder den, fordi den ligger lige på grænsen mellem at være en kat i en sæk og en cykel) og købte nogle ting i San Angel. Jeg køber mange ting. Jeg stopper snart. Idag købte jeg:

En lille kokkekniv.

En kæmpe rulle snor til at binde om cyklen.

Vent og se.

Et sæt Umbraconøgler.

En forlængerledning.

En saks.

To omformere fra europastik til latinostik.

En kopi af nøglen til mit værelse, (så jeg kan have den i min toilettaske på toilettet og slippe for at være bange for at smække mig selv ude hele tiden).

To skruer til at holde vinduet lukket på intermistisk vis.

I går købte jeg en DVD om UNAMs historie i 1968.

Jeg var lige ved at købe et ur mere fordi det var megaflot og manden var gammel og megarar og det kostede 160 pesos. Måske køber jeg det snart, det gør jeg nok. Så har jeg to ure. A man needs two watches.

Jeg har brugt en del tid på at lave små film fra dette års Roskilde Festival. Det er virkelig sjovt, og befriende at lade dem stå som selvstændige små øjeblikke frem for at presse det hele sammen i en lang film hvor det uundgåeligt ville blive for langt, for meget, for svært, og hvor man ville forsøge at tvinge en form for dramaturgi og en masse tekniske effektgreb ned over det. Nu er øjeblikkene bare smukke, grimme, sjove, stive, skæve, for lidt og for meget, som de er. Og det er fedt. Det må jeg lade Tormod. Det var en god idé. Uh, jeg glæder mig til at se Tormods billeder fra Roskilde. Han har fået min adresse så han kan sende mig dem med posten på fotopapir. Nu er jeg faktisk desværre færdig med at klippe filmene. Halvdelen er lagt på Youtube, den anden halvdel er på vej. Uploadhastigheden er virkelig langsom her. Det er fedt at lægge ting på Youtube. Det skal jeg gøre noget mere.